Veterinærsygeplejerskeelever søges. 80 medarbejdere med passion for dyr søger nye kollegaer


Om stillingen

Vi er et stort henvisningshospital på ca 1700 kvm med specialer indenfor intern medicin, kirurgi, kardiologi, eksotiske dyr, dermatologi, odontologi, oftalmologi, anæstesi, ortopædi, emergency og meget mere. Vi modtager mange henvisninger fra vores gode kolleger, med både akutte og kroniske lidelser.

Vi har veludviklede faciliteter til at håndtere indlagte dyr – både hunde, katte, kaniner, marsvin, fugle m.fl. i både korte og lange forløb.

Vi har en døgnåben skadestue, hvor vi modtager alle slags patienter til indlæggelse, akutte operationer og mindre behandlinger.

Vi råder over noget af det bedste udstyr, der er tilgængeligt indenfor veterinærbranchen bla. CT-scanner, to topmoderne ultralydsscannere, et stort veludstyret laboratorie, iltbur, monitorer til anæstesiovervågning og respiratorer til alle anæstesi-stationer.              

Som veterinærsygeplejerske-elev er uddannelsen inddelt i både praktik og skoleophold. Skoleophold er inddelt i 6 skoleperioder á 10 uger hver. Al skoleophold er på Hansenberg, 6000 Kolding. Al praktik er på AniCura Københavns Dyrehospital.

Som elev vil du være en del af hele hospitalet. Du vil blive oplært i alle aspekter af livet som veterinærsygeplejerske – dette omhandler sygepleje, behandling, klargøring før/efter operation, kundekontakt, rengøring, fodersalg, intensiv pleje og meget meget mere.

Vi er døgnbemandet, det betyder at du kan arbejde hverdage, weekender, helligdage -både dag og aften.

Din profil

Vi forventer:

  • At du tager ansvar og initiativ
  • At du kan arbejde selvstændigt
  • At du er en teamplayer og kan arbejde med mange forskellige mennesker.
  • At du er service-orienteret
  • At du kan arbejde i en dagligdag, hvor vi kan gå fra 1 til 100 i travlhed på bare 5 min.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring indenfor området samt fra servicefag. En stor del af jobbet som veterinærsygeplejerske består af service overfor både dyr og mennesker.

Ansøgning og kontakt

Ansøgningsfrist: 10. november 2018

Alle ansøgninger sendes til:

ansoegning@anicura.dkSkriv: ”Elevansøgning” i emnefeltet

Sted

AniCura Københavns Dyrehospital

København SV

Danmark

Kontaktperson

AniCura Københavns Dyrehospital

ansoegning@anicura.dk Skriv: ”Elevansøgning” i emnefeltet

3617 571

Sidste ansøgningsfrist 10.11 - 2018

Ved at sende ansøgningen samtykker jeg til at mine persondata registreres og behandles i rekrutteringsøjemed under disse vilkår