Hej kära matte och husse! För er och för vår skull ber vi er som visar minsta förkylningsymptom eller har varit i riskområden för COVID-19 att ringa oss innan ni besöker oss. Läs mer kring vad som gäller här.

Veterinærsygeplejerskeelev søges til Anicura Centrum Dyrehospital i Rødovre


Om stillingen

Hvem er vi?
AniCura Centrum Dyrehospital beskæftiger 5 sygeplejersker, 3 elever, 5 dyrlæger og 5 dyrlægestuderende. Vi har et stort dagligt patientflow, og vi tilbyder vores klienter en bred vifte af behandlinger med primær fokus på kirurgi, ortopædi, intern medicin og dentale behandlinger. Vi har desuden et stort in-house Idexx laboratorium, ultralyd, røntgen, tandrøntgen og endoskopi.

Hvad tilbyder vi?
Som veterinærsygeplejerskeelev hos os vil du gennemføre din uddannelse på et højt fagligt niveau. Vi prioriterer vores elevers uddannelse højt og vi sørger for, at du opnår rutine i alle dele af veterinærsygeplejerskefaget, herunder sygepleje, behandling, klargøring før/efter operation, kundekontakt, fodersalg, intensiv pleje og meget mere. Du vil igennem uddannelsesforløbet avanceres løbende og få tiltagende ansvar.

Vi har et godt socialt sammenhold og har stort fokus på godt arbejdsmiljø og god stemning.

Du ansættes på gældende overenskomst for elever, og uddannelsen er en blanding af praktik og skoleophold på Hansenberg i Kolding.

Hvem er du?
Du har en passion, interesse og flair for faget. Du ønsker at yde kvalitetsbehandling i særklasse til vores patienter og klienter. Du trives i et meget innovativt, udviklende og engageret arbejdsmiljø, hvor der til tider er fart på. Du ønsker at fortsætte med at udvikle dig.

Vi søger en elev som eventuelt har taget grundforløb 2, men det er ikke et krav. Stillingen ønskes besat fra d. 1. august 2020.

Vi forventer at du:

  • Er fleksibel, loyal og mødestabil
  • Er ansvarsbevidst uden at være bange for at spørge til råds
  • Har et højt energiniveau med en god og sund arbejdsmoral
  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • Er udadvendt og en teamplayer
  • Er serviceorienteret
  • Kan arbejde fokuseret i situationer, hvor travlhed opstår pludseligt og uventet

Hvad kendetegner AniCura?
AniCuras ambition er at være den mest attraktive arbejdsgiver indenfor dyrlægebehandling. Vi dedikerer tid og ressourcer til udvikling af vores medarbejdere, idet vi ved, at høj medarbejdertilfredshed er nøglen til at nå vores mål om at være bedst på markedet inden for medicinsk kvalitet og kundeservice.

Ansøg venligst ved at aflevere din ansøgning via ansøgningsknappen her. Ansøgningsfristen er d. 9. april 2020. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kontakt venligst veterinærsygeplejerske Louise Jensen på mail: louise.jensen@anicura.dk. Samtaler vil blive gennemført løbende.

Sted

Rødovre

Sidste ansøgningsfrist 9.04 - 2020

Ved at sende ansøgningen samtykker jeg til at mine persondata registreres og behandles i rekrutteringsøjemed under disse vilkår