Dear pet owner! For your and our sake we kindly ask you with symptoms of a cold to call before visiting us. Read more here.

Dyrlæge, AniCura Vangede Dyreklinik


Om stillingen

AniCura Vangede Dyreklinik søger en smådyrsdyrlæge til en fastansættelse. Vi er på udkig efter en dyrlæge, der er samarbejdsvillig, serviceminded og gerne har minimum 3-5 års erfaring. Det vil især blive vægtet højt, hvis du har erfaring indenfor bløddelskirurgi og tænder.   

Stillingen

AniCura Vangede Dyreklinik arbejder med alt fra forebyggende sundhed til kirurgi, tænder og intern medicin.

Vangede Dyreklinik har været en del af AniCura siden oktober 2016. Det betyder, at vi som klinik er en del af et stærkt fagligt netværk med gode muligheder for videreudvikling – både internt og eksternt.  Vi er pt. tre dyrlæger, fire veterinærsygeplejersker og to dyrlægestuderende.

 Stillingen ønskes besat fra d. 1/11-2020 eller hurtigst muligt derefter og er som udgangspunkt mellem 34-37 timer ugentligt.

Hvem er du?

Vi søger en dyrlæge med passion for dyr og et ønske om at vokse yderligere. Du skal have lyst til at tage ansvar for faget, og du trives med at arbejde i teams og til tider under pres. Det er vigtigt for os, at der er en god daglig trivsel på klinikken, hvorfor du har gode kommunikationsevner, humor og ikke mindst et udpræget servicegen.

Vi kan tilbyde, at du bliver en del af et ungt og dynamisk team med store ambitioner.

Vi har generelt en uhøjtidelig omgangstone omend seriøs, både fagligt og socialt. Ønsker du et udfordrende arbejde, og kan du bidrage til at skabe et endnu stærkere fagligt AniCura Vangede – så er det dig vi søger.

Vi ligger i et skønt trekantsområde lige nord for København, hvorfor vi både tilser patienter fra København Nordvest, Gladsaxe/Søborg og Gentofte/Hellerup. Dette giver en fantastisk diversitet på klinikken – og vi yder altid vores bedste for at give hver enkelt klient og ikke mindst patient en kvalitetsbehandling i særklasse. Vi er en meget lokal dyreklinik med loyale klienter, hvorfor vi vægter vores serviceniveau ekstremt højt.

 Hvem er AniCura?

AniCuras ambition er at være den mest attraktive arbejdsgiver indenfor dyrlægebehandling. Vi dedikerer tid og ressourcer til udvikling af vores medarbejdere, da vi ved, at høj medarbejdertilfredshed er nøglen til at nå vores mål om at være bedst på markedet inden for medicinsk kvalitet og kundeservice. Personlig og professionel udvikling er en naturlig del af at arbejde hos AniCura. AniCura Continuing Education (ACE) er et uddannelsestilbud med en række kurser hvert år, der finder sted forskellige steder i Europa. Kurserne dækker alle veterinære områder og professioner og afholdes af kendte eksterne lektorer og certificerede undervisere.

Vil du blive en del af vores familie?

Ansøg venligst ved at aflevere din ansøgning via ansøgningsknappen her. Ansøgningsfristen er d. 20.09.2020. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kontakt da venligst dyrlæge og klinikchef Line Gensby via mail: line.gensby@anicura.dk

Ansøgninger vil blive læst løbende.

 

Sted

AniCura Vangede Dyreklinik

Dyssegård

Danmark

Kontaktperson

line.gensby@anicura.dk

Sidste ansøgningsfrist 30.09 - 2020

Ved at sende ansøgningen samtykker jeg til at mine persondata registreres og behandles i rekrutteringsøjemed under disse vilkår