Dear pet owner! For your and our sake we kindly ask you with symptoms of a cold to call before visiting us. Read more here.

AniCura Københavns Dyrehospital er på udkig efter en autoriseret veterinærsygeplejerske til vores skadestue og afdeling for indlagte patienter


Om stillingen

AniCura Københavns Dyrehospital er på udkig efter en autoriseret veterinærsygeplejerske til vores skadestue og afdeling for indlagte patienter

Har du lyst til at blive en del af AniCura Københavns Dyrehospital?

Vi har en døgnåben skadestue, hvor vi modtager alle slags kæledyr til indlæggelse, akutte operationer og mindre behandlinger. Hospitalet er over 1700 kvm med specialer indenfor intern medicin, kirurgi, kardiologi, eksotiske dyr, oftalmologi, odontologi, dermatologi, anæstesi, ortopædi, emergency og meget mere. Vi modtager mange spændende patienter fra henvisende dyrlæger, med både kroniske og akutte lidelser.

Vi råder over noget at det bedste udstyr tilgængeligt indenfor veterinærbranchen bl.a. CT-scanner, to topmoderne ultralydsscannere, et stort veludstyret laboratorie, iltbur og monitorer til anæstesiovervågning og respiratorer ved alle anæstesi stationer.

 

Stillingen:

Du vil blive en del af vores akut og hospitalsteam, hvor du arbejder tæt sammen med de andre veterinærsygeplejersker og dyrlæger. På en vagt vil i arbejde sammen, som et team, bestående af en veterinærsygeplejerske og en dyrlæge.

I tæt samarbejde med dyrlægen vil dine opgaver bestå i medicinering og pasning af vores indlagte patienter, modtagelse af akutte patienter i skadestuen, besvarelse af telefonopkald fra vores klienter, håndtering og analysering af blodprøver i vores laboratorium, anæstesi og overvågning af patienter, som har behov for akut operation.  

I de første 3-4 måneder af din ansættelse på AniCura Københavns Dyrehospital, vil du blive ført igennem et oplærings forløb. 

I forløbet vil du få kendskab til alle områder i huset og de opgaver, som skal løses både i dagtimer og i aften- og nattevagten.

 Vi forventer:

  • Du er selvstændig og ansvarsfuld, møder til tiden og er stabil
  • Du har interesse for og trives med akutarbejdet
  • Du er god til at koordinere, har ordenssans og arbejder systematisk. 
  • Du har et godt humør, er hjælpsom og fleksibel – også i travle perioder. 
  • Du er nysgerrig og har lyst til at lære en masse nyt.
  • Du forstår, at vores patienter er familiemedlemmer, og vi ønsker at gøre vores bedste for at hjælpe.

 Til gengæld tilbyder vi en arbejdsplads med fantastiske kollegaer, et godt arbejdsmiljø, egne ansvarsområder, videreuddannelse og gode personalefordele.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt, men vi kan tale om, hvad der bedst giver mening for dig. Der vil indgå weekend og helligdage i fordelingen samt aften- og nattevagter, da hospitalet har døgnåbent, året rundt. 


AniCuras ambition er at være den mest attraktive arbejdsgiver indenfor dyrlægebehandling. Vi dedikerer tid og ressourcer til udvikling af vores medarbejdere, idet vi ved, at høj medarbejdertilfredshed er nøglen til at nå vores mål om at være bedst på markedet inden for medicinsk kvalitet og kundeservice. Personlig og professionel udvikling er en naturlig del af at arbejde hos AniCura. AniCura Continuing Education (ACE) er et uddannelsestilbud med en række kurser hvert år, der finder sted forskellige steder i Europa. Kurserne dækker alle veterinære områder og professioner og afholdes af velkendte eksterne lektorer og certificerede undervisere.

Vil du blive en del af vores familie?

 

Din arbejdsplads vil være AniCura Københavns Dyrehospital, Poppelstykket 11, 2450 København SV. Ved spørgsmål kan du kontakte Gitte Remontius Berg på gitte.berg@anicura.dk  eller 2360 1760. Vi kalder til samtaler løbende.

Sted

AniCura Københavns Dyrehospital

København SV

Danmark

Sidste ansøgningsfrist 13.11 - 2020

Ved at sende ansøgningen samtykker jeg til at mine persondata registreres og behandles i rekrutteringsøjemed under disse vilkår